I sin “Stamtavle over Gudman Elmquist’s Efterkommere” fremlægger A.G.J. Elmquist i 1911 de af ham indsamlede oplysninger om Gudmann. Disse oplysninger gengives nedenfor med den originale retskrivning, men – for at lette læseligheden – med mindre redaktionelle ændringer :

“Gudmann Elmqvist var født i Sverige ca. 1729, men hvor hans vugge har staaet, er ikke oplyst i de københavnske Papirer og Protokoller, hvori han omtales.

Rimeligvis var han en fattig Karl af Almuen, hvem Lyst til Eventyr eller hjemlig Nød har drevet til Udvandring, og nogle og tyve Aar gammel, formo-dentlig 1755 eller 56 – i hvert Fald ikke senere, er han kommet til København.

At han ikke har været nogen boglærd Person, ikke har kunnet skrive – maaske knap læse – se af Skifteprotokollen; 1787 skriver han med ført Pen sit Navn: Gudmand Ellemqvist.

Navnets Stavemaade har været ham nogenlunde ligegyldigt: I Nicolaj Kirkebog 1797 staar der Gudmand Ellemqvist, men her ere l og e omhyggeligt udstregede; 1784, 19. Juli, staar der i Nicolaj Kirkebog: Gustman Ellemqvist; 1790 sammesteds: Gudmund Elmquist, og i 1795 i Trinitatis Kirkebog: Gudmann Elmqvist.

---

Man faar det indtryk af ham, at han ganske vist maaske oprindeligt hjemme-fra har lært noget af Skomagerprofessionen, men han har dog ikke været mere udelukkende Skomager, end at han har været parat til at tage fat på “Hvadsom- helst”.

Første Gang han optræder i Arkiverne, er han nemlig Gaardskarl i Køben-havn, men kaldes Skomagersvend. Maaske er det i den første Tid efter An-komsten til den fremmede By, at han vælger denne mere indifferente Stilling, fremfor at løbe Mestrene paa Døren om Svendeplads; det er i Aaret 1757. Nogle Aar senere er han gift og forsøger da at ernære sig og Familien ved Professionen; han kaldes Skomagersvend og Skoflikker (1759-1764), boende i Store Regnegade i Nicolaj Sogn.

1768, d. 22. Februar, tager han pludseligt Borgerskab som Spækhøker, men han synes ikke at have haft Held med sig i denne Stilling, thi allerede Aaret efter, 1769, d. 17. Juni, omtales han igen, i Nicolaj Kirkes Begravelsesprotokol, som Skoflikker i Store Regnegade, og i 1774, d. 13. Januar, nævnes han i samme Bog som Skoflikker i Hellig Geiststræde.

1776, d. 18. November, nævnes han – i Hof- og Stadsrettens Forseglingspro- tokol Nr. 5 – som Skoflikker, boende “til Leje i Kælderen under Fru Dumreichers Gaard Nr. 212 i Adelgaden”.

Muligvis har han arbejdet sig noget tilvejrs, thi 1778, d. 16. Marts, melder Skomagerlaugets Mesterskabsprotokol: “gjorde Gudmand Elmqvist Mesterstykke og betalte 8 Rigsdaler til Lavet”.

Han er altså nu Skomagermester, er godt 50 Aar, og kan indskrive sin Søn i Lære: 1782, d. 18. Oktober, lod Mester Gudmand Elmqvist sin Søn Michael “en- og udskrive efter udstandene Lære for Svend Frie og Løsgiven”, siger Skomagernes Drengeprotokol.

Skomager er han nu også Resten af sit lange Liv, i smaa Kaar, og kæmpende med Sygdom og Kreditorer.

---

Han flytter ofte:

1787, 1. Juli er der Folketælling; Købmager Kvarter, Antonistræde 315, beboes af 2 Familier, og 2den Familie er: Gudman Ellemqvist, hosbonde, 55 Aar, gift i 3die Ægteskab, Skomagermester; Mette Marie Thisted, hans Kone, 25 Aar gl., gift i 1ste Ægteskab, Caspar Petersen, 23 Aar gl. ugift, Skomagersvend; Jens Hørsted, Læredreng, 18 Aar gl., ugift. Børnene af 1ste Ægteskab omtales ikke, de har vel været døde eller har boet uden for Hjemmet. Gudmanns Alder, 55 Aar, som opgives, er ikke paalidelig, thi herefter skulde han være født 1732, og efter anden Opgivelse er Fødselsaaret 1729.

1790 boede de i Silkegade, ligesaa i 1793;
1794 boede de atter i Antonistræde.
1801, 1. februar, er der atter Folketælling: Købmager Kvarter, 12te Afd. Antonistræde 324-25 beboedes da af 8 Familier, og 8de Familie er : Gudman Elmqvist, Husbonde, (66 Aar) [altså født 1735 !?], gift 2den Gang [?!], Skomagermester; Mette Manck (!), hans Kone (37 Aar gl.), gift 1ste Gang, Adolph Friederich (12 Aar), Gerthardus (7 Aar), Jacob Claudius (3 Aar), deres Sønner. Marie Elisabeth (10 Aar), Anne Kirstine (5 Aar), deres Døtre. Niels Westergreen, logerende (46 Aar), Enkemand efter 1ste Ægteskab, Skomagersvend; Peter Westergreen, hans Søn (12 Aar).
1814 boede Gudmann på Christianshavn i Prinsensgade 380, og her døde han “af Alderdom d. 5. Juli 1814”, og blev begravet i Staden 9. Juli s.A. Jorden kostede 75 Rigsdaler (Trinitatis Begravelsesbog).

---

Gudmann var 3 Gange gift:

1ste Gang med

ANNE KRISTINE NIELSDATTER BLOCH

ca. 1725 – 1774

Allerede 1757 faar Gaardskarl Gudmann Ellemqvist en Datter, Marie Elisabeth, døbt; rimeligvis er Anne Nielsdatter Moderen, med hvem han saa indgaar Ægteskab 2 Aar senere. Datteren opholder sig i Hjemmet og nævnes mellem de andre Børn uden Antydning af, at hun ikke er deres Helsøster.

Anne Nielsdatter er 4-5 år ældre end Manden, og hun er allerede en gammel pige, over 30 år, da hun lærer ham at kende. Forholdet fæstnede sig ved et Barns Fødsel og førte senere til Giftermålet. 1759, 26. Januar, viedes de i den Herre Zebaoths Kirke (Garnisons), efter at han d. 24, Januar havde betalt 1 Rigsdaler til Byen (Københavns Raadstues Ægteskabsprotokol).

I dette Ægteskab fødtes 2 Børn, en Datter og en Søn.

Anne Nielsdatter synes ikke at have fristet sin yngre Bejler ved “opsparede Midler”, thi han ernærer sin Familie som Skoflikker. Naar de 1768 forsøger sig som Spækhøkerfolk, er det altsaa næppe en Forretning, der grundes paa Med-giften. Forretningen gik daarligt, og snart slog de sig atter paa Skoflikkeriet.

Aaret efter hjemsøgtes Hjemmet af Kopper, og den ovenomtalte Datter, Marie Elisabeth, nu 12 Aar gammel., faldt som et Offer for Soten. Datteren Ingeborg, 10 Aar gl., og Sønnen Michael, 5 Aar gl., har maaske ogsaa haft Syg-dommen, men begge har i saa Fald overstaaet den, skønt Vakcination dengang ikke var indført.

Snart efter angribes Anne Nielsdatter, “Skoeflikker i Hellig-Geiststræde Gudmand Ellemqvists Hustru” af “en tærende Sygdom”, hvoraf hun dør, knap 50 Aar gl, efterladende Mand og 2 Børn. Hun blev begravet paa Assistens Kirkegaard 1774, d. 13. Januar.

Nogle Aar har Enkemanden hensiddet i uskiftet Bo. Først 1776, d. 18. No-vember, melder Hof- og Stadsrettens Forseglingsprotokol (Kl.V), holdtes der Skifte efter “Anne Kristine Nielsdatter hos Enkemanden Gudmund Ellemqvist, Skoflikker, i hans tillejeboende kælder, under Fru Dumreichers Gaard Nr. 212, beliggende i Adelgaden”. Enkemanden erklærede, at hans for omtrent 3 Aar si-den afdøde Hustru med ham efterlod 2 Børn, Sønnen Michael, 13 Aar gl., og en Datter Ingeborg, 17 Aar gl., paa hvis Vegne mødte Skomager Gotfried Wis- ner.

Boet registreredes og vurderedes som følger:

Adskilligt:

1 lidet Bord og 4 adskil. Stole	1 Rdlr.	o Mrk.	o Sk.
1 gl. Fürre Dragkiste	1 –	o –	o –
1 do. Madskab, 1 hænge do., 1 lidet Skriin og 1 Pyramide	o –	4 –	o –
1 Himmelseng med trycket Lærreds omhæng	1 –	o –	o –
3 adsk. Dyner, 3 Puder og 1 Par lagener	4 –	o –	o –
1 liden Kaaber-thekiedel, 1 Ildtang, 1 Rist og en træefod	o –	5 –	o –
1 hackebrætt og 1 Spand	o –	2 –	o –
noget adskiel. Skomagerværktøj for	o –	2 –	8 –
	9 Rdlr.	1 Mrk.	8 Sk.

Videre erklærede Enkemanden ikke at være ejende, men derimod anmeldte han at være skyldig til en og anden i alt den Summa 25. Rdlr. 2 Mrk. 8 Sk., hvorfor han begærede sig Boets registrerede Effekter udlagte og Skiftet sluttet; da den saaledes anmeldte Gæld meget oversteg Boets vurderede Ejendele, saa blev det med Tilsynsværgens Samtykke ham extraderet.

Underskrift: Gudmund G.E.Ellenqvist.

Navnet er her skrevet med Protokolførerens Haand. G.E. er kun en Gentagelse af Forbogstaverne; thi naar Folk ikke kunde skrive deres eget Navn, plejede man at lade dem tegne i romersk Majuskelskrift Forbogstaverne til deres Navn mellem deres af en anden skrevne For- og Efternavne. Dette har Skriveren her anset for en overflødig Ceremoni og har skrevet alt selv uden en Gang at tilføje: m.f.P.

Dette Skifte er uden Tvivl foretaget paa Grund af Enkemandens Hensigt at indgaa nyt Ægteskab; dette er imidlertid næppe indgået i København, da den 2den Hustrus Daab og Vielse forgæves er eftersøgt i Stadens Kirkebøger.

---

2den Gang gift med

MARGARETHA CATHARINA HENRICHSDATTER TORDAL

ca. 1740 – 1784

Hendes Herkomst er, som sagt, ukendt og Vielsesattesten ubestemt; men antager man, at Skifteforretningen er foretagen i Anledning af det nye Ægteskab, må dette formodentlig have fundet Sted i begyndelsen af 1777 eller tidligst i Slutningen af 1776.

Det fremgår af Skifteprotokollen, at det var et fattigt Hjem, Margaretha Tordal gik ind til, men , skønt der intet vides om, hvorvidt hun har tilført Boet enten nogle Sparepenge eller økonomisk Dygtighed, saa synes de Aar, i hvilke hun styrede Hjemmet, at medføre en Forbedring af Forholdene: Gudmann Elm- qvist bliver 1778 Mester og lader 1782 sin Søn udskrive af Drengeprotokollen som Svend.

Ægteskabet var længe barnløst; i Hjemmet var formodentlig kun de to Børn af hans første Ægteskab, men 1784, i Juli Maaned, kom Margaretha i Barselseng og døde. Barnet maa ikke have levet ret længe, thi det omtales ikke i Nicolaj Kirkebog, hverken som født eller begravet; maaske har det været dødfødt – og da der 1787, d. 18. januar, holdtes Skifte efter “Gudmand Ellemqvistes for 2½ Aar siden afdøde Hustru”, erklærede han, at den afdøde ingen Børn efterlod sig, samt at hendes Udarvinger vare ham ubekendte. Et Tegn paa, at Familiens Økonomi var kommen på en noget bedre Fod, er ogsaa Registreringen over Boets Effekter, der lyder saaledes:

Nr. 1. en Fin The Potte og 6 Spise Skeer	o Rdlr.	1 Mrk.	8 Sk.
2. 1 Kobber Kaffe Kiedel	o –	2 –	o –
3. 2 gl. Jærngryder	o –	2 –	o –
4. 1 Tiær (?) Foed
5. 1 Ildtang	o –	1 –	8 –
6. 1 gl. Stand.sæng med gl. Dyner og 5 Puder	4 –	o –	o –
7. 2 Par gl. Lagener á 3 Mrk.Parret	1 –	o –
8. 1 Slag-Bænk	o –	4 –	o –
9. 1 Bord og 3 Stole	1 –	o –	o –
10. 1 gl. Speil og 4 adskillig støcker	o –	3 –	o –
11. 1 Værksted Bord og 2 Stole, samt noget Smaat Værktøy	1 –	o –	o –
12. 1 Caffe Kande, 1 Kruus med Tin Laag, 4 Par kopper og noget beskadiget Sten Tøy	1 –	o –	o –
13. 30 Stk gl. Læster	o –	1 –	o –
14. 1 gl. Lehne Stoel	o –	4 –	o –
	11 Rdlr	1 Mrk.	8 Sk.

Da Enkemanden angav at skylde Værten for ½ Aars Husleje 12 Rdlr. og Geheimeraad Rosenkrantz’s Fuldmægtig, Hr. Humle, for bekommet Læder 40 Rdlr., hvorved Boets Gæld kom til at overstige dets Indtægt med 40 Rdlr. 4 Mrk. 8 Sk., udleverede dette til ham.

Også denne Gang har Skiftet været holdt paa Grund af nyt Giftermaal. Enkemanden var nu nær de 60, Børnene af 1ste Ægteskab var voksne, 28 og 23 Aar, og havde maaske forladt Hjemmet, og han tager sig en ung kone midt i 20’erne.

3die gang gift med

METTE MARIE SØRENSDATTER (THIESTED)

1763 – 1823

Den 28. Februar 1787 trolovedes hos Holmens Provst: Skomager Gudman Ellemqvist, nu Enkemand og boende i Hummergaden, og Pigen Mette Marie Sørensdatter (Thiested). Vielsen fandt Sted den 13. April. Brudgommens Forlover var: Johan Christian Nielsen, Maler-Frimester, og Brudens: Gotfried Wiisner, Skomagermester, en gl. ven af E. (se Skiftet 1776). (Holmens Kirkes Vielsesprotokol).

Først ved den yngste Søns Daab kaldes hun Mette Marie Thisted.

Mette opgives død 1823, d. 27. Juli, 60 Aar gl. (altsaa født 1763), og hun er muligvis identisk med en Mette Marie, der 1766, d. 22 Juli, døbtes i Vor Frue Kirke, og som var Datter af Skibstømmermester Søren Nielsen og Maren Pedersdatter. At Alderen ikke derved kommer til at stemme, spiller ingen stor Rolle, da Opgivelserne ved Dødsfald ofte viste sig meget upaalidelige.

Hendes Broder var Søren Thisted, “Podemester”, 1813-14 Lieutenant ved Københavns Infanteri Regiment, som med sin Hustru, Anna Christensen, havde en Søn, Jørgen Overgaard Thisted, der blev Præst og gift med Mette Maries Datter Marie Elisabeth.

Den relative Velstand, som Skiftet efter Elmquist’s 2den Hustru vidner om, synes efterhånden at være gaaet til Grunde, og her kan anføres, hvad en Over-levering vil vide, at alt, hvad de ejede, gik tabt under Københavns Bombarde-ment 1807.

Maaske er det dog allerede tidligere begyndt at gaa ned ad Bakke for dem, thi det berettes, at den ældste Søn af det 3 die Ægteskab, Adolph Friederich, paa Grund af sine gode evner var bestemt for Studeringerne, men at han, da de ikke havde Raad dertil, maatte nøjes med en Skriverplads i Rentekammeret. Denne Søn var, kun 19 aar gl., med blandt Livjægerne i Classens Have 1807.

Skønt det altså tidligere maa være gaaet tilbage for Familien, kan den natur-ligvis godt have tabt alt under Bombardementet.

Et Fingerpeg med Hensyn til Familiens sociale Stilling kan man maaske ogsaa faa ved at efterse Navnene paa de Personer, der har fungeret som Faddere ved de forskellige Lejligheder.

I 1759 (ved Ingeborg Christines Daab) var det: Nicolaj Pedersen, Albrecht Schmidt, Joh. Raa, Cathrine Skifters og Agnete Widewelts, og deraf kan man ikke forestille sig synderligt, det har vel været Fattigfolk som Værtsfolket selv.

I 1764 (ved Michael Daab – og fire Aar før de forsøger sig som Spækhøkere) var der tale om: Brændevinshandler Weilbye i Chr. Bernikowstræde, Skomager Rosenberg i Slippen, Skomagersvend Lemche, Skomagerkone Ane Kathrine Funck fra Gl. Mønt og Tømmermesterdatter Birte Kierstine Swane i Aabenraa. Det lyder ganske anderledes oplysende, og man kan tænke sig dem som nogen-lunde velsituerede Folk.

I 1788 (ved Adolph Friederichs Daab) var det Skomager Kronberg i L. Kongensgade, Colding, Portner paa Regensen, Skræder Bass i Hummergaden, Kaptajn Kircksteens Kone og Broderdatter.

I 1790 (ved Marie Elisabeth Daab) var det Kandestøber Reis i Silkegade, Skrædder Nolin svensk Navn) i Kirkestræde, Skomager Danielsen i Hummergade, Fru Kaptajn Elisabeth Widerøe, Gothersgade, Hattemagerdatter Elisabeth Jansen.

I 1793 (ved Gert Hardius’ Daab) var det Brygger Bech i Nørregade, Bymand (?) Thomsen i Laksegade og Peter Rold, Madam Mette Marie Kircksteen og Frøken Kragenskjold (!). Dette sidste Navn imponerer ved sin Hentydning til flotte Forbindelser, og noget lignende er tilfældet i:

1795 (ved Ane Kirstines Daab): Løjtnanterne Restorph, Budde og Brochdorph, Mm. Møller og Frk. van Deurs — men måske er det blot Skomagerens Debitorer, der her har maattet erlægge et Afdrag paa Gælden. Betydeligt solidere lyder det i:

1797 (ved Jacob Claudius’ Daab): Mm. Kirkerup og Mm. Gyllich (se senere!), Prokurator Garp og Boghandler Poulsen.

Mette Marie Sørensdatter, der jo var 35 Aar yngre end sin Mand, kom også til at overleve ham. 1814, d. 5. Juli, døde Gudman Elmqvist af Alderdom, 85 Aar gl., og begravedes d. 9. Juli s. A. Paa Skiftet efter ham nævnes intet om hans Herkomst eller Hjemstavn; Navnene paa de 5 yngste Børn angives, og det meddeles, at Adolph Friederich var myndig og Bogtrykker i Aarhus, og at Gert var Skomagermester i København.

Vurderingen lyder således:

1:	1 Fyrredragkiste	5 Rdlr.
2:	1 Topseng med Omhæng	5 –
3:	2 Dyner, 3 Puder, 1 Par Lagen	10 –
		20 Rdlr.

Datteren, Ane, gift Vogelsang, der i Moderens Fravær var tilstede ved Forseglingen og Registreringen, angav, at “Boet ikke var mere ejende”. Ved Skiftehandlingen mødte Enken, Marie Thisted, selv og tilkendegav, at hun ingen Udgifter havde haft i Anledning af Begravelsen, da saadant var bekostet af hendes Børn. Derimod anmeldte hun at skylde 25 Rdlr. i Husleje, hvorfor de registrerede Effekter efter hendes Begæring udlagdes hende til Gældens Dæk-ning. Saavel hun som Datteren, Ane, underskrev i Protokollen med ført Pen.

Aaret efter, 1815, blev Marie Elisabeth gift med Pastor Jørgen Thisted, og Mette Marie Elmqvist flyttede over til sin Svigersøn og Brodersøn Thisted i Skindergade. Her døde hun d. 27. Juli 1823 (60 Aar gl.) af “Brystsyge”, – hermed forstaas dog næppe Tuberkulose – og blev begravet d. 30. Juli s.A. i fri Jord i Staden.

I Følge Hof- og Stadsrettens Forseglingsprotokol G.S. 377-78 Nr. 1324:

Anno 1823, 28 Juli, indfandt Skiftekommissionen sig i Gaarden Nr. 24 i Skindergaden hos Præsten Hr. Thisted, hos hvem Marie, Enke efter Skomager Elmqvist, har logeret, og i Gaar er død, for at tage under Skiftebehandling, hvad hun maatte have efterladt. Hr. Thisted (Jørgen Overgaard Thisted, gift med Datteren Marie Elisabeth) var tilstede og tilkendegav, at den døde har efterladt 5 Børn, men da hun i flere Aar har nydt alle Livets Nødvendigheder, har hun ingen Ejendom efterladt, som til Skiftebehandling eller Deling kan paavises. Paa Grund af denne Erklæring, da intet var at behandle, blev Forretningen straks sluttet.

Dette var en in extenso gengivelse (med visse redaktionelle ændringer) af, hvad læge A.G.J.Elmquist skrev i den af ham udarbejdede, i 1913 udgivne stamtavle, s. 8-16.

---

Når man erindrer, at der i familiens kreds slet ikke forelå sikre oplysninger eller minder om Gudmann, er det imponerende, at A.G.J.Elmquist ved sit flittige studium af arkiver og forskellig korrespondance har kunnet give os et så fyldigt og nogenlunde sikkert indtryk af vor stam-faders herkomst, liv og karakter.

Desværre blev oplysningerne om Gudmanns tre hustruer knapt så dækkende. Og da Mette Marie Sørensdatter er stam-moder til hele den i stamtavlen senere nævnte flok, er det naturligt, at man i slægten har følt savnet af nøjere oplysninger om hende.

Hvis vi resumerer de af A.G.J.Elmquist indsamlede oplysninger, får vi dog indtryk af en ret gæv pige, der, selv kun 24 år gammel, gifter sig med den ca. 57-årige enkemand og, fordelt over 10 år, føder ham 3 drenge og 2 piger, der alle bringes godt i vej trods de – som det synes – meget beskedne kår, hvorunder familien levede. Da hun selv er 51 år gammel, dør den ca. 85-årige mand (en dén gang meget høj alder) uden at efterlade hende værdier. Hun bor derefter en lille halv snes år dér, indtil hun dør 60 år gammel.

Når man betænker forskellen mellem det indtryk, vi har fået af Gudmann’s tidligere levevilkår og de vilkår, hvorunder hans og Mette Maries børn siden lever – ja så fornemmer man, i hvilken grad Mette Marie må have båret og præ-get hjemmet og børnene – uden selv at stille forventninger eller krav. Men hvem var Mette Marie egentlig ? – og hvorfra stammede hun ?

Mette Marie Sørensdatter (Thiested):

Ved flittig søgen i de københavnske kirkebøger fandt A.G.J.Elmquist frem til, at hun muligvis var datter af den københavnske skibstømmermester Søren Nielsen og Maren Pedersdatter, der 22. juli 1766 fik døbt en datter Mette Marie i Vor Frue kirke. Ganske vist skulle hun i så fald være 3 år yngre end angivet ved hendes død, men en sådan uoverensstemmelse anså A.G.J. for ikke ualmindelig i de tider.

Slægten slog sig til ro dermed. Der var i hvert fald ingen, der tog sig på nærmere at efterprøve denne antagelses ikke urimelige, men dog svageste led: at Mette Marie skulle være født i København! — thi dette kunne tilsyneladende kun modbevises ved at gennemlede alle kirkebøger udenfor København ! – og ved dér at finde sådanne oplysninger om hende, at det kunne dokumenteres, at hun blev Gudmanns hustru !

A.G.J.Elmquist har dog, uden selv at være klar derover, faktisk selv peget på et spor: Man vidste, at den Mette Marie, som Gudmann giftede sig med, havde en bror, Søren Thisted Podemester, der 1813-14 var Lieutenant i Køben-havns Infanteri Regiment, og som med sin hustru, Anna Christensen, havde en søn, Jørgen Overgaard Thisted, der blev præst og gift med Mette Maries og Gudmanns datter Marie Elisabeth. Men dette spor blev altså ikke fulgt op.

Det blev det imidlertid langt senere og fra anden side, nemlig af et medlem af familien Gyllich.

Efter at min far, organist Gudmund Elmquist, i anden anledning havde haft kontakt med Julie E. Gyllich, der på sine gamle dage arbejdede med sin egen stamtavle, fik jeg i efteråret 1950 nogle breve fra hende.

Af disse breve fremgår det:

– at Mette Marie Thisteds Forældre var Skoleholder Søren Jacobsen Thisted i Solbjerg sogn (ca. 10 km N for Hadsund), død 28-9-1766, 46 år gl., og Anne Lucie Gyllich, født ca. 1727, død 24-9-1801, 74 år gl. Anne Lucie betegnes da som skoleholder Tønnes Andersens hustru, så hun havde altså gift sig påny

– og at hun (Anne Lucie) i sit første ægteskab havde 3 børn:

1) Mette Marie Sørensdatter, døbt 5-6-1763, gift med Gudmand Ellemquist, Skomager i København,
2) Geert Sørensen Gyllich, døbt 15-9-1765; antog sin Mors pigenavn og rejste til St. Croix, Vestindien, hvor han blev plantageejer og Prokurator (Julie Gyllichs Oldefar), og gav arveafkald,
3) Søren Sørensen Thisted, døbt 11-1-1767; bosiddende gartner (podemester) i Aalborg.

Frk. Julie Gyllich slutter med at skrive:

“Jeg tror altså, at det ville være rigtigt, om De slog en Streg over Formodningen (i Elmquiststamtavlen) om, at Skibstømrer Søren Nielsen skulde være Mette Marie Thisteds Far, for jeg synes, at Viborg Landsarkiv har Bevis gennem Protokollen, for at de véd, hvem der var hendes Forældre. – Hvordan kunde Mette Marie Ellemquist ogsaa være i Slægt med Forfatteren til “Breve fra Helvede” — (Thisted), hvis hun ikke var født Thisted ?. — “Breve fra Helvede” skal iøvrigt i vore Dage være meget værdsat af Frimurere.”

---

Til yderligere bekræftelse herpå faldt der en dag i 1972 et brev ind gennem dørsprækken hos redaktør Carl Johan Elmquist (55 32 2). Brevet var fra provst T. Rugholm, og da det indeholder yderligere oplysninger om efterkommere af Mette Maries to brødre, skal følgende citeres:

“Emiliehøj 10, Højbjerg, d. 14-7-1972.

Hr. Forfatter, mag.art. C.J.Elmquist.

Som Amatør-Genealog gennemlæser jeg adskillige Slægtsbøger. Og for en Tid siden havde jeg Stamtavlen over Elmquisterne fra 1912 hjemme. Aarsagen var egentlig de mange dygtige Bidrag, som Bjørn Elmquist leve-rer i TV.

I nævnte Slægtsbog oplyses, at man ikke kender Stammoderen Mette Marie Sørensdatter Thisteds Ophav, men kun vidste, at hun døde i 1823, 60 Aar gl., hvorfor hun maa være født ca. 1763.

Saa kom jeg i Tanker om, at jeg i Anledning af slægtshistoriske Undersøgelser i Falk-Jensen og Hjort-Nielsens Værk om Jurister havde set, at en Geert Sørensen Gyllich, som kom til Vestindien som Jurist, var døbt i Solbjerg Sg., Hellum Hrd., som Søn af Skoleholder i Graverhusene Søren Thisted og Anna Lucie Geertsdatter Güllich. Jeg formodede da, at denne Geerts var Broder til Mette Marie. At der blandt Fadderne ved hendes yngste Barns Daab i 1797 var en Madam Güllich, og at der blandt hendes Efterkommere var flere med Navnet Geert, bestyrkede denne Formening. Og ved mit næste Besøg paa Landsarkivet i Viborg blev Formodningen bekræftet, idet jeg i Solbjerg Kirkebog fandt følgende:

“Dom 2.p.Trin – 5. Juni – 1763 havde Skoleholder i Solbjerg Søren Thisted og Hstr. Anne Lucie til Kirke, Mette Marie kaldet”.

At Præsten fejlagtigt har skrevet 2.p.Trin. i Stedet for 1.p.Trin. – som dette Aar var 5. Juni – betyder mindre.

Jeg undersøgte ikke, hvilke andre Børn Skoleholderparret havde. I Forvejen vidste jeg, at Mette Marie havde en Broder Søren, som blev Podemester i Aalborg og Fader til præsten og Forfatteren Jørgen Thisted.

Det var forøvrigt sidstnævnte, der 1813-14 var Løjtnant i Kbh.

Derimod kan jeg oplyse, at nævnte Geert Güllich ca. 1792 i St. Croix blev gift med Cathrine Marie Heitmann, der var Enke efter C.F.Kipnasse. I dette Ægteskab fødtes Sønnen Jacob Heitmann Güllich, der blev Major og Chef for Brandkorpset i Frederikssted og gift med Adrienne Meley. I de forskellige Skildringer af Forholdene i Vestindien paa den Tid faar vi et meget sympatisk Billede af Majoren, se f.eks. Thorkild Hansen “Slavernes Øer”, S. 407.

I Biografisk Leksikon omtales en Teatermaler Valdemar Güllich (Søn af Fabrikant Frantz Friederich Güllich (1799-1876). Fabrikanten kan efter hans Fødselsaar godt være et Barnebarn af Skoleholderen, og det kan evt. være hans Moder, der i 1797 var Fadder ved Mette Maries yngste Barns Daab.Venligst Hilsen
Deres forbundne
T. Rugholm

---

Vi må altså herefter lade den gode skibstømmermester Søren Nielsen og hans kone Maren glide ud af billedet, hvor respektable forfædre de end kunne have været for os.

Til gengæld er der en del andre brikker, der nu naturligt falder på plads.

Det har i slægten, som tidligere nævnt, givet anledning til undren, at Mette Maries og Gudmanns fem børn opnåede en væsentlig anden, man tør måske endnu bruge glosen “højere” placering i samfundet, end de selv havde nået, og jeg tror, at det allerede var ved familiefesten i “Josty” (Kbhvn., d. 20 maj 1939), at det blev nævnt, at et og andet kunne tyde på, at vi, hvis vi ville søge tilbage til kilden, hvorfra alle vore fortrinlige egenskaber stammer, i lige så høj grad skulle søge den hos Mette Marie som hos Gudmann.

Efter det nu oplyste er det i hvert fald nærliggende at antage, at især Mette Marie har ansvaret for, hvad der i børneflokken kom frem af såvel interesse som evne for boglige sysler i videste forstand – som måske også for visse anstrøg af forretningssans og sparsomhed. Og at Mette Marie havde fået i hvert fald en del af de førstnævnte evner i arv fra sin fader, skoleholderen, thi man skulle i de tider nok have vist mere end almindelige evner og interesse for, ligesom Mettes far, at være blevet holdt til bogen.

Det er også værd at bemærke, at 2 af Mette Maries sønner blev bogtrykkerudannet — mens den tredie efter en tid som velrenommeret skomagermester kan trække sig tilbage som “particulier”.

Af døtrene bliver den ældste gift med sin fætter på mødrene side, pastor Jørgen Thisted (“en ejendommelig begavet mand” (A.G.J.Elmquist)), og hun fik sønnen, Valdemar, der skrev flere bøger, der altså var værdsatte i midten af forrige århundrede og efter min mening røber stor indlevelsesevne og sproglig behændighed.

Mette Maries yngste datter giftede sig første gang med, den ganske vist vel foretagsomme, koffardi- og senere kaper-kaptain, Vogelsang – og anden gang med den engelske konsul i Ålborg, købmand Jens Herskind. Hun satte sig som bekendt, dermed et markant spor i Elmquist-slægten, da hendes barne-barn af dette andet ægteskab, Louise (843) i 1875 giftede sig med hendes ældste brors sønne-søn, E.E. Elmquist (513).

Vi har også fået en ret nærliggende forklaring på, at fire af Gudmanns og Mette Maries børn bosatte sig i Jylland, nemlig i Århus og Ålborg. Kan man ikke næsten fornemme, hvorledes Mette Maries forældre på forskellig måde har hjulpet og præget børneflokken i den fattige københavnske Elmquist-familie?

Men lige mærkeligt forbliver det dog, at den samme børneflok, da dens medlemmer blev voksne og selv fik børn, ikke synes at have videregivet eller nedskrevet nogle af deres barndomsminder om Gudmann og Mette Marie og livet i deres beskedne hjem, således at disse minder kunne videregives – til den ellers opvakte og ret så skrivende familie.

K.E.